Kære alle
Nu starter der snart en ny sæson, vi går sikkert alle og tæller dage til bådene igen er i vandet, solen skinner og havnen emmer af aktiviteter.

I den sammenhæng har jeg set mig nødsaget til at opsætte skilte vedrørende hunde på havnen.
Hunde skal fremover føres i snor på havnens areal, da der har været et stigende problem med hundelorte alle vegne, og jeg har da selv 3 gange indenfor den sidste måned været så heldig at medbringe hundelort under sålen med ind i bilen og på båden.
Vi skal alle føle os godt tilpas på havnen, uden at vi hele tiden skal se os for for at undgå at træde i efterladenskaber fra hunde, eller risikere at en hund springer op af ens tøj.
Jeg ved at det vil gå ud over hundeejere der har fuld ud styr på deres hunde, også når de går løs, men det er ikke muligt at lave undtagelser for dette her.

Så fremover; Husk at din hund skal være i snor på havnens areal og husk at bruge poserne når din hund har tabt noget.

Med venlig hilsen
Allan T. Lystrup
Havnefoged